Kristi efterfølgere blev jaget som vilde dyr overalt, hvor de søgte tilflugt. De var tvunget til at skjule sig på ensomme og øde steder. De "led nød og trængsel og blev mishandlet, dem var verden ikke værd; de flakkede om i ørkener og bjerge og i jordens huler." Hebr. 11, 37. 38. Tusinder fandt ly i katakomberne. Under højene uden for Rom var der gravet lange gange i jorden og klippegrunden. Denne mørke labyrint strakte sig flere kilometer uden for byens mure. I disse underjordiske tilflugtssteder begravede Kristi efterfølgere sine døde, og her fandt de et hjem, når de blev mistænkt og gjort fredløse. Når Livgiveren kalder på dem, som har stridt den gode strid, vil mangt et menneske, som har lidt martyrdøden for Kristi skyld, komme ud af disse dystre huler.