Ligesom Guds tjenere førhen blev de "lagt på pinebænk og tog ikke imod befrielse for således at opnå en bedre opstandelse." Hebr. 11,35. De mindedes deres Mesters ord om, at de skulle glæde og fryde sig, når de blev forfulgt, for deres løn skulle blive stor i himlen; for således var profeterne blevet forfulgt før dem. De glædede sig over, at de blev agtet værdige til at lide for sandhedens skyld, og midt i de knitrende flammer opsteg deres sejrssange. Med troens øje så de Kristus og englene som med den største interesse fulgte med i det som skete, og som glædede sig over at de stod fast. Fra Guds trone hørte de en røst, som sagde: "Vær tro indtil døden, så vil jeg give dig livets sejrskrans." Åb. 2, 10.