Den Ondes bestræbelser for at ødelægge Kristi menighed med vold var frugtesløse. Den store strid, i hvilken Jesu disciple ofrede livet, ophørte ikke, da disse trofaste bannerførere var faldet på deres post. De sejrede i nederlaget. Guds arbejdere blev dræbt, men hans værk gik stadig fremad. Evangeliet vandt mere og mere udbredelse, og antallet på dets tilhængere forøgedes. Det trængte ind i egne, hvor selv Roms magtmidler ikke kunne nå frem. En kristen, som gik i rette med de hedenske embedsmænd, der fremskyndede forfølgelsen, sagde: I kan "dræbe os, pine os, fordømme os ... Jeres uretfærdighed er beviset på, at vi er uskyldige ... Jeres grusomhed ... gavner heller ikke jer." Den bidrog blot endnu mere til at få andre til at antage deres tro. "Jo oftere I mejer os ned, jo mere vokser vort antal. De kristne s blod er en udsæd." - Tertullian: Apology, paragraph 50.