Den kvinde (Babylon), som omtales i Åbenbaringens 17. kapitel, beskrives således: "Kvinden var klædt i purpur og skarlagen og skinnede af guld og ædelstene og perler, og i sin hånd havde hun et guldbæger fuldt af vederstyggeligheder og sin utugts urenheder. Og på hendes pande var der skrevet et navn, en hemmelighed: "Babylon, den store, moder til jordens skøger og vederstyggeligheder. " Profeten udtaler: "Og jeg så kvinden beruset af de helliges blod, af Jesu vidners blod." Endvidere erklæres det, at Babylon er "den store by, som har herredømme over jordens konger." Åb. 17, 4-6. 18. Den magt, som i mange hundrede år bevarede sit despotiske herredømme over de kristne monarker er romerkirken. Purpur og skarlagen; guld, ædelstene og perler giver udtryk for den rigdom og mere end kongelig pragt, som de høje gejstlige i Rom omgav sig med. Og ingen anden magt kunne med så stor sandhed kaldes "beruset af de helliges blod" som denne kirke som med så stor grusomhed havde forfulgt Kristi tilhængere. Babylon beskyldes også for at have et uretmæssigt forhold til "jordens konger." Den jødiske kirke blev en skøge, fordi den forlod Herren og sluttede forbund med hedningerne, og romerkirken nedværdigede sig på samme måde ved at søge de verdslige magters støtte, og den bliver fordømt på samme måde.