Den store strid kapitel 21. 282.     Fra side 382 i den engelske udgave.tilbage

En advarsel forkastes

Babylons fald
Babylon siges at være "moder til jordens skøger." Hendes døtre må være de kirker, som holder fast ved hendes læresætninger og traditioner, og som følger hendes eksempel ved at ofre sandheden og Guds anerkendelse for at slutte en ulovlig pagt med verden. Det budskab, som findes i Åbenbaringens 14. kapitel, og som forkynder Babylons fald, må være møntet på de trossamfund, som engang var rene, men som blev korrupte. Da budskabet følger advarselen om dommen, må det forkyndes i de sidste dage, og derfor kan det ikke udelukkende hentyde til romerkirken, for den har været faldet i mange århundreder. I Åbenbaringens 18. kapitel opfordres Guds folk yderligere til at drage ud fra Babylon. I henhold til dette skriftsted må mange af Guds folk stadig være i Babylon. Og i hvilke trossamfund findes flertallet af Kristi tilhængere i dag? Utvivlsomt i de forskellige kirker, som bekender sig til den protestantiske tro. Da disse kirker blev grundlagt, stod de på Guds og sandhedens side, og Gud velsignede dem. Selv den vantro verden blev tvunget til at erkende de gode resultater, som kom af at anerkende evangeliets principper. Dette udtrykker profeten således til Israel: "Dit ry kom ud blandt folkene for din dejligheds skyld; for den var fuldendt ved de smykker, jeg udstyrede dig med, lyder det fra den Herre Herren." Men de faldt på grund af den attrå, som også havde været Israels forbandelse og ruin - ønsket om at efterligne de ugudelige og vinde deres venskab. "Men du stolede på din dejlighed og horede i kraft af dit ry." Ez. 16, 14. 15.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.