Er den samme proces ikke blevet gentaget i næsten alle de trossamfund, som kalder sig protestantiske? Når grundlæggerne, som var i besiddelse af den sande reformatoriske ånd dør, træder deres efterkommere frem og "omformer bevægelsen." Mens reformatorernes børn blindt klamrer sig til deres fædres trosbekendelse og nægter at godkende nogen sandhed, som deres fædre ikke har accepteret, er de vidt forskellige fra deres fædre med hensyn til ydmyghed, selvfornægtelse og adskillelse fra verden. Således "forsvinder den oprindelige enkelhed." En verdslig flod, som trænger ind i kirken, medfører "sine egne skikke, ritualer og afguder."