Det er blevet populært i denne verden, at man bekender sig til en eller anden religion. Regenter, politikere, jurister, læger og forretningsfolk slutter sig til kirken for at opnå deres medmenneskers respekt og tillid og for at fremme deres egne verdslige interesser. De forsøger at skjule alle deres private interesser linder kristendommens dække. Rigdommen og indflydelsen, som disse verdsligsindede medlemmer har, føles som en styrke for de respektive trossamfund, og de strækker sig endnu længere for at vinde popularitet og støtte. De bygger pragtfulde kirker, som udsmykkes på den mest ødsle måde, på de fineste gader. Menigheden klæder sig i dyre dragter, som nøje følger modens forskrifter. Den præst, som er i stand til at underholde og tiltrække folk, får en høj løn. Hans prædikener må ikke indeholde fordømmelse af populære synder; de skal være milde og venlige, så de kan behage fornemme folks ører. Fornemme syndere optages som menighedsmedlemmer; og fornemme synder skjules under kristendommens kappe.