William Miller nærede dyb modvilje mod alt hvad der førte til fanatisme. Han erklærede ligesom Luther, at enhver ånd bør prøves med Guds ord. "Djævelen," sagde Miller, "har i vore dage stor magt over sindene. Og hvorledes kan vi vide, hvad slags ånd de er af? Bibelen giver svaret: "Af deres frugter skal l kende dem." ... Mange falske ånder er gået ud i verden; og vi har fået befaling om at prøve ånderne. Den ånd, som ikke får os til at leve ædrueligt, retfærdigt og gudfrygtigt i denne verden, er ikke en Kristi ånd. Jeg bliver mere og mere sikker på, at Satan har en hel del at gøre med disse fanatiske bevægelser. ... Mange blandt os, som foregive r at være helliggjorte, følger menneskenes traditioner og er åbenbart lige så uvidende om sandheden som andre, der ikke stiller sådanne krav om at være fuldkomne." - Bliss pp. 236.237. "Vildfarelsens ånd vil føre os bort fra sandheden, og Guds ånd vil føre os ind i sandheden. Men, siger du, et menneske kan tage fejl og alligevel tro, at det har ret. Hvad så? Vort svar er, at Ånden og ordet stemmer overens. Hvis et menneske dømmer sig selv efter Guds ord og finder fuldkommen overensstemmelse gennem hele ordet, kan det tillade sig at tro, at det har fundet sandheden. Men hvis det opdager, at den ånd, af hvilken det ledes, ikke stemmer overens med alt det centrale i Guds lov eller bog, bør det udvise stor forsigtighed, således at det ikke fanges i djævelens snare." - The Advent Herald and Signs of the Times Reporter, vol. 8, no. 23 (Jan. 15, 1845.)