Gud svigtede ikke sit folk; hans Ånd var stadig hos dem, som ikke overilet fornægtede det lys, de havde modtaget, eller kastede vrag på adventbevægelsen. I brevet til hebræerne findes opmuntrende og advarende ord til de prøvede og ventende i denne krise: "Så kast da ikke deres frimodighed bort, den har nemlig stor løn ifølge; for I behøver udholdenhed for at gøre Guds vilje og få, hvad der er forjættet. For der er endnu kun en liden stund, snart, snart, så kommer han, der skal komme, og han tøver ikke; og min retfærdige skal leve ved tro;" "men hvis han unddrager sig, har min sjæl ikke behag i ham." "Men vi hører ikke til dem, som unddrager sig og går fortabt, men til dem, som tror og vinder deres sjæle." Hebr. 10, 35-39.