Han skal "sidde som hersker på sin trone; og han skal være præst ved hans højre side." Han sidder ikke på "sin herligheds trone" nu, for herlighedens rige er endnu ikke begyndt. Først når hans midlertjeneste er afsluttet, vil Gud "give ham Davids, hans faders, trone, ... og der skal ikke være ende på hans kongedømme." Luk. l, 32. 33. Kristus har taget sæde hos sin Fader på hans trone i sin egenskab af præst. Åb. 3, 21. Den evige Gud, som har livet i sig selv, deler sin trone med ham, som bar "vore sygdomme, tog vore smerter på sig," og som "har været fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd," for at han kan "komme dem til hjælp, som fristes." "Synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen." Es. 53, 4; Hebr. 4, 15; 2, 18; l. Joh.. 2, l. På menneskenes vegne træder han frem for Faderen med et gennemstunget og sønderbrudt legeme og et pletfrit levned. De sårede hænder, den gennemstungne side og de kvæstede fødder taler til gunst for det faldne menneske, hvis forløsning blev tilvejebragt for en så uendelig stor pris.