Tjenesten i den jordiske helligdom faldt i to afsnit; præsterne forrettede til daglig tjeneste i det hellige, men en gang om året udførte ypperstepræsten en særlig forsoningstjeneste i det allerhelligste for at rense helligdommen. Dag efter dag førte den angrende synder sit offer hen til tabernaklets dør, lagde sin hånd på offerdyrets hoved, bekendte sine synder og overførte dem billedligt fra sig selv til det uskyldige dyr. Derefter blev dyret slagtet. "Uden at blod bliver udgydt," siger apostlen, "opnås der ingen tilgivelse." "Kødets sjæl er i blodet," 3. Mos. 17, 11. Guds overtrådte lov krævede synderens liv. Blodet symboliserede synderens forspildte liv. Offerdyret bar hans skyld, og præsten gik nu ind i helligdommen med dette blod og stænkede det foran forhænget. Bag dette stod arken, som indeholdt den lov, som synderen havde overtrådt. Ved denne ceremoni blev synden billedligt overført til helligdommen ved hjælp af blodet. I visse tilfælde blev blodet ikke bragt ind i det hellige, men i stedet for spiste præsten kødet. Moses havde givet Arons sønner følgende befaling herom: "Han har givet jer det, for at l skal borttage menighedens skyld." 3. Mos. 10, 17. Begge disse ceremonier symboliserede syndens overførelse fra den angrende til helligdommen.