Én gang om året, på den store forsoningsdag, gik præsten ind i det allerhelligste for at rense helligdommen. Den handling, som blev udført der, dannede afslutningen på årets helligdomstjeneste. På forsoningsdagen førte man to bukke hen til tabernaklets dør og kastede lod om dem, "et lod for Herren og et for Azazel." 8. vers. Den buk, som loddet for Herren faldt på, skulle slagtes som et syndoffer for folket. Bagefter skulle præsten tage blodet med inden for forhænget og stænke det på nådestolen og foran nådestolen. Der skulle også stænkes blod på røgelsesalteret, som stod foran forhænget.