Pligten til at tilbede Gud er baseret på den kendsgerning, at han er Skaberen, og at alle levende væsner skylder ham deres eksistens. Hver gang Bibelen omtaler hans krav på ærefrygt og tilbedelse frem for hedningernes guder, omtaler den samtidig hans skabende kraft. "Alle folkeslagenes guder er afguder, Herren er himlens Skaber." Sl. 96, 5. "Hvem vil I ligne mig med som min ligemand? siger den Hellige. Løft jeres blik til himlen og se: Hvo skabte disse?" "For så siger Herren, himlens Skaber, han, som er Gud, som dannede jorden. ... Herren er jeg, ellers ingen." Es. 40,25. 26; 45, 18. Salmisten siger: "Kend, at Herren er Gud! Han skabte os, vi er hans." "Kom lad os bøje os, kaste os ned, knæle for Herren vor Skaber!" Sl. 100, 3; 95, 6. Og de hellige væsner, som tilbeder Gud i himlen, udtaler disse ord: "Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få æren og prisen og magten; for du har skabt alle ting." Åb. 4,11.