Den store strid kapitel 27. 331.     Fra side 461 i den engelske udgave.tilbage

Vækkelser i nyere tid

Hvor som helst Guds ord er blevet forkyndt med troskab, har der vist sig resultater, som beviste dets i guddommelige oprindelse. Guds Ånd fulgte hans tjeneres budskab og gav ordet kraft. Synderes samvittighed vågnede. Det "sande lys, som oplyser hvert menneske" oplyste alt hvad der gemte sig i deres hjerte, og mørkets skjulte ting blev synlige. Deres sind og hjerte blev grebet af en dyb overbevisning om synd, om retfærdighed og om den kommende dom. De, fik øjnene op for Jehovas retfærdighed og frygtede ved tanken om, at de i deres urenhed og skyld skulle stå frem for ham, der ransager hjerterne. I fortvivlelse råbte de: "Hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?" Da Golgatas kors med dets store offer for menneskenes synder blev åbenbaret, indså de, at kun Kristi fortjenester kunne sone deres overtrædelser; kun dette kunne forsone mennesket med Gud. I tro og ydmyghed satte de deres lid til Guds Lam, som borttager verdens synd. Ved Jesu blod fik de tilgivelse for "de synder, som forhen var begået."

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.