Den store strid kapitel 27. 336.     Fra side 469 i den engelske udgave.tilbage

Vækkelser i nyere tid

Sand helliggørelse er en bibelsk læresætning. I sit brev til tessalonikerne skriver Paulus: "For dette er Guds vilje, at I helliggøres." Og han beder: "Han selv, fredens Gud, hellige jer helt og fuldt!" 1. Tess. 4, 3; 5, 23. Bibelen lærer os tydeligt, hvad helliggørelse er, og hvorledes den opnås. Frelseren bad for sine disciple: "Hellige dem ved sandheden! Dit ord er sandhed." Joh. 17, 17. 19. Og Paulus siger, at de troende skal "helliges ved Helligånden." Rom. 15, 16. Hvori består Helligåndens værk? Jesus sagde til sine disciple: "Når han, sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden." Joh. 16, 13. Og Salmisten siger: "Din lover sandhed." Ved Guds ord og Ånd åbenbares retfærdighedens store principper i Guds lov for menneskene. Og da Guds lover "hellig, og buddet helligt og retfærdigt og godt," en genpart af den guddommelige fuldkommenhed, vil den karakter, som dannes ved lydighed mod denne lov, også blive hellig. Kristus er et fuldendt eksempel på en sådan karakter. Han siger: "Jeg har holdt min Faders bud." "Jeg gør altid, hvad der er ham velbehageligt." Joh. 15, 10; 8, 29. Kristi efterfølgere skal blive som han. Ved Guds nåde skal de danne en karakter der er i harmoni med hans hellige lovs principper. Dette er bibelsk helliggørelse.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.