Vækkelser førte til dyb selvransagelse og ydmyghed. De var karakteriseret ved højtidelige, indtrængende ord til synderen og af dyb medfølelse med de mennesker, som er købt med Kristi blod. Mænd og kvinder bad og kæmpede med Gud for deres frelse. Frugten af sådanne vækkelser viste sig i form af mennesker, som ikke veg tilbage fra selvfornægtelse og opofrelse, men som glædede sig over, at de regnedes for værdige til at lide forsmædelse og udstå prøvelser for Kristi skyld. Menneskene så, hvorledes de, som bekendte Jesu navn, forvandledes. Deres medmennesker fik gavn af deres indflydelse. De samlede med Kristus og såede i Ånden for at høste evigt liv.