Apostelen Jakob erklærer, at visdommen ovenfra er "først og fremmest ren." Hvis han havde mødt dem, som tager Jesu dyrebare navn på deres læber, der er besmittet af tobak, og hvis ånde og legeme er gennemtrængt af dens hæslige lugt, og som forurener himlens luft og tvinger deres medmennesker til at indånde giften - hvis apostlen var kommet i berøring med en vane, der er i så stor modsætning til evangeliets renhed - ville han så ikke have fordømt den som værende "jordisk og sjælelig" og stammende fra "de onde ånder?" Slaver af tobak, som selv erklærer, at de er fuldkommen helliggjort, taler om deres håb om at komme i himlen; men Guds ord siger klart og tydeligt, at "intet urent skal nogensinde komme ind i den." Åb. 21,27.