Kejser konstantins søndagslov
I begyndelsen af det 4. århundrede udstedte kejser Konstantin et dekret, som gjorde søndagen til offentlig festdag i hele det romerske imperium. Solens dag blev æret af både hans hedenske undersåtter og af de kristne. Kejserens politik gik ud på at forene hedenskabets og kristendommens modstridende interesser. Kirkens biskopper tilskyndede ham til at gøre det. Deres motiv var ærgerrighed og tørst efter magt, og de var klar over, at hvis både kristne og hedninger holdt den samme helligdag, ville det blive lettere for hedningerne at antagelse af kristendommen, og kirken ville gå frem i magt og herlighed. Skønt mange gudfrygtige kristne gradvis blev tilskyndet til at indrømme, at søndagen besad en vis grad af hellighed, vedblev de at betragte den sande sabbat som Herrens helligdag og at helligholde den i overensstemmelse med det fjerde bud.