Ærkeforføreren var ikke færdig med at gennemføre sine planer. Han havde besluttet at samle den kristne verden under sit banner og at udøve sin magt gennem sin viceregent, den stolte pave, der udgav sig for at være Kristi stedfortræder. Han nåede sit mål ved hjælp af halvt omvendte hedninger, ærgerrige prælater og verdslige gejstlige. Med visse mellemrum blev der afholdt store kirkemøder, som blev overværet af fremtrædende gejstlige fra hele verden. Ved næsten hvert eneste kirkemøde blev sabbaten, som Gud havde indstiftet, skubbet lidt mere til side, mens søndagen blev ophøjet tilsvarende. Således gik det til, at denne hedenske festdag til sidst blev æret som en guddommelig indstiftet helligdag, mens den bibelske sabbat blev betegnet som et levn fra jødedommen og dens tilhængere forbandet.