De mørke århundreder
I det 6. århundrede havde pavedømmet etableret sin magt. Kejserstaden blev dets hovedkvarter, og Roms biskop blev erklæret for at være overhovedet for hele kirken. Hedenskabet havde veget pladsen for pavedømmet. Dragen havde givet dyret "sin kraft og sin trone og stor magt." Åb. 13, 2. Nu begyndte den pavelige magtperiode på 1260 år, som var forudsagt i profetierne i Daniels bog og Åbenbaringen. Dan. 7, 25; Åb. 13, 5 - 7. De kristne blev tvunget til at vælge enten at give deres troskab og gå ind for de pavelige ceremonier og den pavelige gudsdyrkelse, eller at hensygne i fængslerne, lide døden på pinebænken, på bålet eller falde for bødlens økse. Nu gik Jesu ord i opfyldelse: "I skal endog forrådes af forældre og brødre og slægtninge og venner, og nogle af jer skal de slå ihjel. Og I skal blive hadet af alle for mit navns skyld." Luk. 21, 16. 1 7. De trofaste blev udsat for heftigere forfølgelser end nogensinde tidligere, og verden blev en eneste stor slagmark. I flere hundrede år måtte Kristi menighed søge tilflugt på ensomme og skjulte steder. Profeten siger herom: "Kvinden flygtede ud i ørkenen, hvor hun har et sted beredt af Gud, for at man der skal sørge for hende 1260 dage." Åb.12, 6.