Lidt efter lidt øvede "lovløshedens hemmelighed" sin forførende og gudsbespottelige gerning. Til at begynde med foregik det i det skjulte, men efterhånden som den tog til i styrke og fik kontrol over menneskers sind, arbejdede den mere åbenlyst. Hedenske skikke trængte næsten umærkeligt ind i den kristne kirke. Tilbøjeligheden t il at gå på kompromis blev for en tid modarbejdet af de heftige forfølgelser, som menigheden blev udsat for under hedenskabet; men da forfølgelsen ophørte og kristendommen fandt vej op til kongernes hof og ind i de kongelige slotte, ombyttede den Kristi og apostlenes beskedenhed og ydmyghed med de hedenske præsters og herskeres stolthed og pragt og erstattede Guds befalinger med menneskelige teorier og traditioner. Konstantins (280-337) såkaldte omvendelse i det fjerde århundrede vakte megen glæde, og nu trådte verden ind i kirken iført en såkaldt retfærdigheds kappe. Fra nu af blev menigheden mere og mere demoraliseret. Hedenskabet sejrede, da det så ud til at være besejret. Dets ånd beherskede kirken, og dets lære, ceremonier og overtro blev gjort til en del af Kristi bekendende efterfølgeres tro og gudstjeneste.