Satan var udmærket klar over, at menneskene kunne afsløre hans bedrag og stå hans magt imod ved hjælp af den hellige skrift. Det var ved ordets hjælp, at selve verdens Frelser havde imødegået hans angreb. Hver gang Kristus blev angrebet, løftede han den evige sandhed s skjold og sagde: "Der står skrevet." Han afviste alle fjendens forslag med ordets visdom og kraft. Hvis det skulle lykkes Satan at beholde sin magt over menneskene og at hævde den pavelige magtraners myndighed, var det en bydende nødvendighed, at han forhindrede, at de fik kendskab til Skriften. Bibelen ville ophøje Gud og anbringe det skrøbelige menneske på dets rette plads. Derfor skulle dens hellige sandheder skjules og undertrykkes. Det var denne fremgangsmåde, romerkirken benyttede. I århundreder var det forbudt at udbrede Bibelen. Folk måtte ikke læse den eller have den i deres hjem, og samvittighedsløse præster og prælater tolkede dens lære for at støtte deres egne krav. På denne måde blev paven anerkendt som Guds viseregent næsten overalt på jorden og udstyret med myndighed over kirke og stat.