Men Kristi planer blev ikke gjort til intet. Han tillod, at de onde ånder ødelagde svinehjorden for at straffe de jøder, der opdrættede disse urene dyr for pengenes skyld. Hvis Kristus ikke havde tvunget ånderne tilbage, ville de ikke alene have styrtet svinene i søen, men også vogterne og ejerne. Disse blev kun bevaret, fordi han i sin nåde benyttede sin magt til at redde dem. Men det, der skete ved denne lejlighed, tjente endnu en hensigt. Det gav nemlig disciplene indblik i Satans grusomme magt over både mennesker og dyr. Frelseren ønskede, at hans efterfølgere skulle lære deres fjende at kende, for at de ikke skulle blive forført og besejret af hans angreb. Han ville også give befolkningen på egnen anledning til at se, at han havde magt til at bryde Satans lænker og give hans fanger friheden. Jesus selv drog bort, men de mænd, der så forunderligt var blevet udfriet, blev tilbage for at forkynde den nåde, som deres velgører havde vist dem.