Skriften nævner også andre eksempler af samme art. En syriskfønikisk kvindes datter plagedes meget af en ond ånd, som Jesus uddrev ved sit ord. Mark. 7, 26 - 30. Den medlidende Frelser helbredte en besat, som var både blind og stum," (Matt. 12, 22), en ung mand, som var besat af en ond ånd der gjorde ham stum og tit "kastede ham både i ild og vand for at tage livet af ham," (Mark. 9, 17 - 27) og også den sindssyge, som var besat af "en uren, ond ånd," (Luk. 4, 33 - 36) og som forstyrrede sabbatsfreden i synagogen i Kapernaum. Næsten uden undtagelse talte Kristus til de onde ånder som til fornuftvæsner og befalede dem at fare ud af deres ofre og aldrig plage dem mere. Da de tilbedende i Kapernaum så hans vældige magt, "kom der rædsel over dem alle; og de talte med hverandre og sagde: "Hvad er dog dette for et ord? Han byder jo over de urene ånder med myndighed og kraft, så de farer ud." Luk. 4, 36.