Den store strid kapitel 33. 380.     Fra side 535 i den engelske udgave.tilbage

Det første store bedrag

Vor retfærdighedssans og enhver følelse af kærlighed og medlidenhed må modsætte sig den læresætning, der hævder, at de afdøde syndere pines i ild og svovl i et evigt brændende helvede, og at de på grund af de synder, de begik i deres korte liv på jorden, skal pines, så længe Gud lever. Alligevel er denne læresætning blevet forkyndt vidt og bredt, og den indgår stadig i mange kristne trosbekendelser. En højlærd teolog har udtalt: " Synet af de fordømtes kvaler i helvede vil for evigt forhøje de helliges lykke. Når de ser andre, der er af samme natur som de selv og født under samme forhold, nedstyrtet i en sådan elendighed, mens de selv er blevet udmærkede, vil de rigtig føle, hvor lykkelige de er." En anden teolog har benyttet disse ord: "Mens fordømmelsen i evighed fuldbyrdes på vredens børn, vil røgen fra deres pine for evigt stige op foran nådens børn, som i stedet for at dele de elendiges lidelser, vil synge: Amen, halleluja, lovpriset være Gud!"

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.