Kærlighedens, barmhjertighedens og venlighedens principper, som Frelseren har forkyndt og vist i hele sin gerning, er et billede af Guds vilje og karakter. Kristus har selv erklæret, at han kun forkyndte det, som han havde fået af Faderen. Det guddommelige styres principper er i fuld harmoni med Frelserens forskrift: "Elsk jeres fjender." Gud straffer de onde, og han gør det til gavn for universet og også til gavn for dem, det går ud over. Han ville gøre dem lykkelige, hvis han havde kunnet gøre dette i overensstemmelse med sit styres love og sin karakters retfærdighed. Han omgiver dem med tegn på sin kærlighed, giver dem kendskab til sin lov og tilbyder dem atter og atter sin nåde, men de foragter hans kærlighed, erklærer hans lov ugyldig og forkaster hans nåde. Skønt de stadig modtager hans gaver, vanærer de giveren, og de hader Gud, fordi de ved, at han afskyr deres synder. Herren bærer længe over med deres ondskab, men til sidst kommer den afgørende time, i hvilken deres skæbne skal besegles. Vil han da lænke disse oprørere til sin side? Vil han tvinge dem til lydighed?