De, som har valgt Satan til leder og har underkastet sig hans magt, er ikke beredte til at møde Gud. Hovmod, tøjlesløshed, upålidelighed og grusomhed har sat sit præg på deres karakter. Kan de få adgang til himlen for at leve evigt sammen med dem, som de har foragtet og hadet her på jorden? Sandheden vil aldrig være behagelig for løgneren, sagtmodighed tilfredsstiller ikke selviskhed og hovmod, renhed regnes for intet af den onde, og uselvisk kærlighed har ingen tillokkelse for egoisten. Hvilken glæde kan himlen byde dem, som kun går op i jordiske og selviske interesser?