Af medlidenhed med verden udslettede Gud dens onde indbyggere på Noas tid. Af nåde tilintetgjorde han Sodomas ugudelige beboere. Ved Satans bedrageriske magt opnår syndens udøvere sympati og beundring, og derfor lokker de til stadighed andre til at gøre oprør. Således var det på Kains og på Noas tid og på Abrahams og Lots tid, og således er det også i vor tid. Af barmhjertighed mod universet vil Gud til sidst tilintetgøre dem, der kaster vrag på hans nåde. "Syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre." Rom. 6, 23. Livet er de retfærdiges arv, men døden er de ondes lod. Moses sagde til israelitterne: "Se, jeg forelægger dig i dag livet og lykken, døden og ulykken!" 5. Mos. 30, 15. Den død, der hentydes til i disse skriftsteder, er ikke den, som Adam blev idømt, for hele menneskeheden lider straf' for hans overtrædelse. Det er "den anden død," det evige livs modsætning.