Da Ezekias' bøn blev opfyldt, og der blev lagt 15 år til hans liv, priste den taknemmelige konge Gud for hans store nåde. I denne takke bøn forklarer han grunden til sin glæde: "Dødsriget takker dig ikke, dig lover ej døden, på din miskundhed håber ej de, der synker i graven. Men den levende, den levende takker dig som jeg i dag." Es. 38, 18. 19. Mange teologer hævder, at de retfærdige døde er i himlen, hvor de er indgået til salighed, og hvor de priser Gud med udødelig røst; men Ezekias kunne ikke finde en sådan herlighed i døden. Hans ord stemmer overens med Salmistens vidnesbyrd: "I døden kommes du ikke i hu, Dødsriget, hvem vil takke dig der? ... De døde priser ej Herren, ingen af dem, der steg ned i det tavse." Sl. 6, 6; 115, 17.