Den store strid kapitel 33. 387.     Fra side 548 i den engelske udgave.tilbage

Det første store bedrag

Men da Jesus skulle forlade sine disciple, sagde han intet om, at de snart skulle komme til ham. Han sagde: "Jeg går bort for at gøre en plads rede for jer. Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig." Joh. 14,2. 3. Og Paulus fortæller os yderligere, at "Herren selv skal stige ned fra himlen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal de døde i Kristus opstå; derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren." Og han tilføjer: "Så trøst hverandre med disse ord!" 1. Tess. 4, 16 - 18. Hvilken forskel der er mellem disse trøstens ord og de ovenfor citerede ord, som blev udtalt af universalisten. Den sidstnævnte trøstede de efterladte med forsikringen om, at selvom den døde havde været aldrig så syndig, ville han, så snart han havde udåndet, blive modtaget blandt englene. Paulus henviser sine brødre til Herrens fremtidige komme, ved hvilken gravens lænker skal sprænges, og de "døde i Kristus" skal opstå til evigt liv.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.