Den hellige skrift indeholder intetsteds nogen udtalelse om, at de retfærdige indgår til deres belønning eller de onde til deres straf, når de dør. Patriarkerne og profeterne har aldrig udtalt noget sådant. Kristus og hans apostle har aldrig så meget som antydet det. Bibelen siger tydeligt, at de døde ikke straks optages til himlen. Den siger, at de sover indtil opstandelsen 1. Tess. 4, 14; Job 14, 10 - 12. Når "sølvsnoren brister, og guldskålen brydes itu," forgår menneskets tanker. Præd. 12, 6. De, som går ned i graven, er tavse. De ved intet om, hvad der sker under solen. Job 14,21. De trætte retfærdige får salig hvile! Hvad enten tiden er kort eller lang, synes den dem kun et øjeblik. De sover, indtil de af Guds basun vækkes op til vidunderlig udødelighed. "For basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforkrænkelige. ... Men når dette forkrænkelige har iført sig uforkrænkelighed og dette dødelige har iført sig udødelighed, da skal det ord opfyldes, som står skrevet: "Døden er opslugt og sejren vundet." 1. Kor: 15, 52 - 54. Når de vækkes af deres dybe søvn, genoptager de deres tanker, hvor de slap dem. Deres sidste følelse var dødens smerte, og deres sidste tanke var, at de underkastedes gravens magt. Når de står op af graven, vil deres første glade tanke finde udtryk i sejrsråbet: "Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?" 1. Kor. 15, 55.