For de nydelsessyge, de sanselige og dem, der elsker fornøjelser, viser spiritismen sig i en mindre underfundig forklædning end for de mere kultiverede og forstandige. De finder i dens grove re form det, som stemmer overens med deres tilbøjeligheder. Satan studerer ethvert svaghedstegn i den menneskelige natur. Han lægger mærke til de synder, som hver enkelt er tilbøjelig til at begå, og så sørger han for, at det ikke mangler på lejlighed til at tilfredsstille de onde tilbøjeligheder. Han frister mennesker til overdrivelse af det, som I sig selv er tilladeligt, og får dem ved umådeholdenhed til at svække både legemets, sindets og moralens styrke. Han har ødelagt og ødelægger stadig tusinder ved at gøre dem eftergivende over for lidenskaberne, og derved bliver hele menneskets natur mere brutalt. For at fuldstændiggøre sit værk forkynder han gennem ånderne, at "sand viden hæver mennesket op over al lov," og at "alt, hvad der er til, er rigtigt," at "Gud fordømmer ingen," og at "alle de synder, man begår, er uskyldige." Når mennesker på denne måde er bragt til at tro, at begær er den højeste lov, at frihed er det samme som tøjlesløshed, og at mennesket kun står til regnskab over for sig selv, - hvem kan så undre sig over, at last og fordærv udfolder sig alle vegne? Der er mange, som med iver griber efter en lære, der giver dem frihed til at følge den kødelige naturs tilskyndelser. Selvbeherskelsens tøjler slappes, tankens og sindets styrke underlægges dyriske tilbøjeligheder, og med fryd indfanger Satan i sit garn tusinder af dem, der foregiver at være Kristi disciple.