Endvidere har Gud udtrykkeligt forbudt mennesker at give sig af med det, som de opfatter som forbindelse med de afdødes ånder. På hebræernes tid var der en kategori af mennesker, der ligesom vore dages spiritister hævdede at stå i forbindelse med de afdøde. Men de "genfærd," som disse gæster fra en anden verden kaldtes, erklæres af Bibelen for at være "djævelens ånder." (Sammenlign 4. Mos. 25, 1-3; Sl. 106, 28; 1. Kor. 10, 20; Åb. 16, 14.) At have samkvem med genfærd blev erklæret for en vederstyggelighed for Herren og var højtideligt forbudt og blev straffet med døden. 3. Mos. 19, 31; 20, 27. I vore dage omtales trolddom med foragt. Påstanden om, at mennesker kan have samkvem med onde ånder betragtes som en middelalderlig opdigtet historie. Men spiritismen, som tæller hundrede tusinder blandt sine tilhængere, ja, millioner - som har trængt sig ind i videnskabelige kredse, som har udbredt sig inden for kirker og har fundet nåde for lovgivende forsamlinger, ja, selv ved kongers hof - dette kæmpe bedrag er blot en genoplivelse i ny forklædning af de trolddomskunster, som i gamle dage blev fordømt og forbudt. |