Katolicismen betragtes nu af protestanter med langt større velvilje end tidligere. I de lande, hvor katolicismen ikke har fremgang, og hvor katolikkerne for at vinde indflydelse indtager en forsonlig holdning, møder man en tiltagende ligegyldighed med hensyn til de læresætninger, som udskiller protestantismens kirker fra pavevældet. Stadig vinder den mening frem, at når alt kommer til alt, er vi ikke så vidt forskellige med hensyn til de livsvigtige punkter, som man engang troede, og at lidt imødekommenhed fra vor side vil føre til bedre forståelse med Rom. Der var en tid, hvor protestanterne lagde stor vægt på den samvittighedsfrihed, som var erhvervet med så store ofre. De lærte deres børn at afsky katolicismen og mente, at det ville være utroskab mod Gud at søge forståelse med Rom. Men hvor er de følelser, der gives udtryk for nu, vidt forskellige fra dengang!