Der findes mange mennesker, selv blandt dem, der ikke ser med velvilje på romerkirken, som ikke frygter nogen fare trods dens magt og indflydelse. Mange mener, at det åndelige og moralske mørke, der rugede over middelalderen, hjalp med til at udbrede dens dogmer, overtro og undertrykkelse, og at de nye tiders større oplysning, den almindeligt udbredte viden og den voksende frigjorthed med hensyn til religions anliggender forbyder en tilbagevenden af intolerance og tyranni. Blot tanken om, at en sådan tingenes tilstand skulle kunne bestå i vor oplyste tid, erklæres for latterlig. Det er sandt, at både forstandens, moralens og religionens lys skinner klart over dette slægtled. Fra Guds hellige ords åbnede sider skinner lyset fra himlen ud over jorden, men man burde huske på, at jo stærkere lys der gives, jo dybere er mørket hos dem, der fordrejer eller forkaster det. |