Den store strid kapitel 35. 406.     Fra side 572 i den engelske udgave.tilbage

Den sidste strid og udfrielse
Trosfriheden truet

Man har set, at en tid med stort åndeligt mørke var gunstigt for pavemagtens fremgang. Nu skal man komme til at se, at en tid med stort åndeligt lys er lige så gunstigt for dens fremgang. I fortiden, hvor mennesker ikke ejede Guds ord og var uden viden om sandheden, var deres øjne tildækkede, og tusinder lod sig indfange uden at se det garn, der var udspændt foran dem. I dette slægtled er der mange, hvis øjne lader sig blænde af menneskelige teoriers glans fra en "erkendelse," der med urette kaldes således. De opdager ikke snaren og går i den så let, som var de blinde. Det var Guds hensigt, at menneskets åndelige evner skulle betragtes som en gave fra Skaberen og anvendes i sandhedens og retfærdighedens tjeneste; men når man dyrker hovmod og ærgerrighed og mennesker ophøjer deres egne teorier over Guds ord, så kan oplysning være til større skade end uvidenhed. Således vil den nuværende tids falske videnskab, som undergraver troen på Bibelen, vise sig at have lige så stort held til at berede vejen for antagelsen af den katolske lære med dens tiltalende skikke, som tilbageholdelse af viden var til at åbne vejen for dens vækst i middelalderen.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.