Da det kongelige mandat viste sig at være utilstrækkeligt til at erstatte den guddommelige myndighed, hævdede biskop Eusebius, der søgte fyrsternes gunst, og som var Konstantins særlige smigrende ven, at Kristus havde erstattet sabbaten med søndagen. Der blev ikke fremført et eneste vidnesbyrd fra Skriften om denne nye lære. Eusebius indrømmer ubevist dens falskhed og udpeger de egentlige ophavsmænd til forandringen. Han siger: "Alt, hvad det var ens pligt at gøre på sabbaten, har vi overført til Herrens dag." - Robert Cox: Sabbath Laws and Sabbath Duties, p. 538. Men argumenterne for søndagen selvom de var så ubegrundede - tjente til at give folk mod til at træde sabbaten i støvet. Enhver, der var ivrig efter verdens ære, antog den folkelige festdag.