Alligevel voldte Skriftens manglende begrundelse for overholdelse af søndagen ikke ringe besvær. Folket tvivlede på deres læreres ret til at tilsidesætte Jehovas direkte befaling: "Den syvende dag skal være hviledag for Herren din Gud," og i stedet for helligholde solens dag. Til erstatning for bibelske beviser var det nødvendigt at finde på andre udveje: En nidkær forkæmper for søndagen, som ved slutningen af det 12. århundrede besøgte England, mødte modstand fra trofaste vidner om sandheden, og hans anstrengelser var så frugtesløse, at han en tid rejste bort fra landet og tænkte frem og tilbage for at finde på et middel til at gennemføre sin lære. Da han vendte tilbage, var savnet afhjulpet, og han havde større held med sine senere bestræbelser. Han medbragte et dokument, som blev foregivet at stamme fra Gud selv, og som indeholdt det nødvendige påbud om at helligholde søndagen - tillige med frygtelige trusler for at skræmme de ulydige. Dette dyrebare dokument - et lige så falsk bedrag, som den forordning, det støttede - blev udgivet for at være faldet ned fra himlen og at være fundet i Jerusalem på St. Simeons alter på Golgata. Men i virkeligheden stammede det fra det pavelige palads i Rom. Gennem alle tider har svig og forfalskninger for at fremme kirkens magt og rigdom været anset for lovlig af det pavelige præstevælde.