Historien er et vidnesbyrd om Roms snedige og vedholdende bestræbelser for at blande sig i nationernes forhold, og når den har vundet fodfæste, fremmer den sine egne formål, selv om det er til ødelæggelse for fyrster og folkeslag. I året 1204 aftvang pave Innocens III kong Peter II af Aragonien følgende bemærkelsesværdige ed: "Jeg, Peter, konge af Aragonien, erklærer og lover altid at være min herre, pave Innocens, hans katolske efterfølgere og romerkirken tro og lydig og med troskab bevare mit rige i lydighed mod ham ved at forsvare den katolske tro og forfølge kætteriets fordærvelse." - John Dowling: The History of Romanism, B. 5, ch. 6, sec. 55. Dette stemmer overens med kravene med hensyn til den romerske paves magt, at "han har ret til at afsætte kejsere," og at "han kan løse undersåtter fra deres troskabsed til uretfærdige herskere." - Mosheim: b. 3, cent. 11, pt. 2, ch. 2, sec. 9, note 17.