Den store strid kapitel 36. 420.     Fra side 590 i den engelske udgave.tilbage

Den forestående kamp

Og derpå vil den store løgner overbevise mennesker om, at disse ulykker skyldes dem, der tjener Gud. Netop de, der har fremkaldt himlens vrede, vil lægge skylden for alle deres plager over på dem, hvis lydighed mod Guds bud er en bestandig anklage mod overtræderne. Man vil erklære, at mennesker krænker Gud ved ikke at overholde søndagen som hviledag, at det er denne synd, der har medført ulykker, som ikke vil ophøre før søndagens helligholdelse bliver strengt gennemført, og at de, der overholder det fjerde bud og på denne måde nedbryder ærbødigheden for søndagen, bringer forvirring blandt mennesker og hindrer dem i at genvinde Guds velbehag og timelig lykke. Således gentages den beskyldning, som i gamle dage blev fremført mod Guds tjener - på det samme falske grundlag. "Da Akab fik øje på Elias, sagde han til ham: "Er det dig, du, som bringer ulykke over Israel!" Men han svarede: "Det er ikke mig, der har bragt ulykke over Israel, men dig og din faders hus, fordi I har forladt Herren og holder jer til baå1erne!" 1. Kong. 18, 17. 18. Når folket raseri bliver ophidset af falske beskyldninger, så vil de over for Guds sendebud benytte en fremgangsmåde, der er meget lig den, som det frafaldne Israel benyttede over for Elias.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.