De, der kalder sig kristne, men som går uforberedte ind i den sidste frygtelige strid, vil i deres fortvivlelse tilstå deres synder i ord, der brænder af sorg og anger, mens de gudløse hoverer over deres fortvivlelse. Disse bekendelser er af samme art som Esaus og Judas' bekendelse. De mennesker, der aflægger dem, beklager resultatet af overtrædelsen, men ikke deres skyld. De føler ingen sand anger og ingen afsky for det onde. De tilstår deres synd af frygt for straf, men ligesom fortidens farao ville de fortsætte med at trodse Gud, hvis dommen blev tilbagekaldt.