I den følgende plage får solen magt til "at hærge menneskene med ild. Og menneskene blev hærget af den store hede." Åb. 16,8. 9. Profeterne beskriver tilstanden på jorden i denne frygtelige tid således: "Jorden sørger; ... markens høst gik tabt; ... hvert markens træ tørres hen. Ja, med skam veg glæde fra menneskenes børn." "Sæden skrumper ind i den klumpede jord; lader er nedbrudt. ... Hvor kvæget dog stønner! Oksernes hjorde er skræmte, fordi de ikke har græs. ... Bækkenes lejer er tørre, og ild har fortæret ørkenens græsning." "Paladsets sangerinder skal jamre på denne dag, så lyder det fra den Herre Herren, dynger af lig er henkastet alle vegne." Joel 1, 10 - 12. 17 - 20; Am. 8,3.