"Herrens forløste vender hjem, de drager til Zion med jubel, med evig glæde om issen; fryd og glæde får de, sorg og suk skal fly. Jeg, jeg er jeres trøster, hvem er da du, at du frygter dødelige, jordiske mennesker, der bliver som græs, at du glemmer Herren, din Skaber, ... at du altid dagen lang frygter for undertrykkerens vrede. Så snart han vil til at lægge øde, hvor er da undertrykkerens vrede? Snart skal den fangne i landflygtighed løses og ikke dø og synke i graven eller mangle brød, så sandt jeg er Herren din Gud, som rører havet, så bølgerne bruser, Han, hvis navn er Hærskarers Herre. Jeg lægger mine ord i din mund og gemmer dig under min hånds skygge." Es. 51 11 - 16. (gl. dans overs.)