Guds blik, der så ned gennem tidsaldrene, var rettet mod den krise, som hans folk skal møde, når jordiske magter stilles op til kamp imod dem. Ligesom den fangne i landflygtighed vil de frygte, at de skal dø af sult eller ved vold. Men Den Hellige, som lod Det røde Hav dele sig foran Israel, vil vise sin vældige magt og gøre ende på deres fangenskab. "Den dag jeg griber ind, skal de tilhøre mig som mit eje, siger Hærskares Herre, og jeg vil handle nænsomt med dem, som en fader handler nænsomt med sin søn, der tjener ham." Mal. 3, 17. Hvis Kristi trofaste vidners blod blev udgydt på dette tidspunkt, ville det ikke, som tilfældet var med martyrernes blod, være en udsæd, som kunne skaffe Gud en høst. Deres troskab ville ikke være et vidnesbyrd, der skulle overbevise andre om sandheden, for det forhærdede hjerte har kastet barmhjertighedens bølger tilbage, indtil de ikke længere skyller ind over det. Hvis de retfærdige nu blev deres fjenders bytte, ville dette være en triumf for mørkets fyrste. Salmisten siger: "Han gemmer mig i sin hytte på ulykkens dag, skjuler mig i sit telt." Sl. 27, 5. Kristus har udtalt: "Mit folk, gå ind i dit kammer og luk dine døre bag dig; hold dig skjult en liden stund, til vreden er draget over. For, Herren går ud fra sin bolig for at straffe jordens boeres brøde." Es. 26, 20. 21. Vidunderlig bliver befrielsen af dem, som tålmodigt har ventet på hans genkomst, og hvis navne er skrevet i livets bog.