Den tro, som de kristne valdensere holdt fast ved og udbredte i århundreder, stod i skarp modsætning til de falske lærdomme, som havde sin oprindelse i Rom. Valdensernes tro var bygget på Guds skrevne ord, kristendommens sande trosgrundlag. Men de beskedne bønder, som havde slået sig ned i naturens ensomhed langt borte fra den store verden, og som til daglig måtte arbejde hårdt for at vogte deres hjorde og passe deres vingårde, havde ikke selv fundet sandheden, som stod i modsætning til den frafaldne kirkes dogmer og vildfarelser. Deres tro var ikke ny; den var gået i arv fra deres forfædre. De kæmpede for apostelmenighedens tro.; - "den tro, som en gang for alle er blevet overgivet de hellige." Jud. 3. Det var ikke det stolte præsteskab på tronen i verdens store hovedstad, men "menigheden i ørkenen," der var Guds sande menighed og vogteren af de dyrebare sandheder, som Gud har overdraget sit folk, for at de skal gøre verden delagtige i dem.