Hvis de havde røbet deres mission for nogen, ville den være slået fejl. De skjulte derfor omhyggeligt, hvem de var. Prædikanterne var enten uddannet som handelsmænd eller håndværkere, og under udførelsen af sit arbejde gav missionærerne det udseende af, at de havde borgerligt erhverv. De valgte som oftest at være købmænd eller handelsrejsende. "De forhandlede silkestoffer, juveler og andre ting, som man kun kunne købe på fjerne markeder på den tid, og hvor man ville have foragtet dem, hvis de var kommet som missionærer, bød man dem velkommen som købmænd." - Wylie, b. 1, ch. 7. Alt imens bad de Gud om visdom til at bringe mennesker en skat, som var mere kostbar end guld og ædelstene. De medbragte hemmeligt Bibler eller bibeldele, og når der bød sig en anledning, henledte de deres kunders opmærksomhed på de bibelske skrifter, de havde medbragt. Det lykkedes dem ofte at skabe interesse for Guds ord hos kunderne, og når disse ønskede det, overlod missionærerne dem med glæde et eksemplar.