De mindes også tydeligt Frelserens lignelse om de vingårdsmænd, som nægtede at give husbonden vingårdens frugter, og som mishandlede hans tjenere og dræbte hans søn. De husker også den dom, som de selv udtalte: "Et ondt endeligt vil han give de onde." I disse utro vingårdsmænds synd og straf ser præsterne og de ældste deres egen synd og deres egen retfærdige straf. Og nu lyder der et smertens skrig. Højere end råbet: "Korsfæst ham! Korsfæst ham!", som gav genlyd i Jerusalems gader, lyder dette frygtelige, fortvivlede skrig: "Han er Guds Søn! Han er den sande Messias!" De prøver at flygte fra Kongernes Konge. Forgæves forsøger de at skjule sig i dybe huler i jorden, som er blevet sønderrevet under elementernes rasen.