Med triumfskrig, hånsord og spotske udbrud skal onde mænd lige til at styrte sig over deres bytte, men i det samme sænker et mørke, der er dybere end nattens mulm, sig over jorden. Derpå dannes der en regnbue, som skinner af herlighed fra Guds trone, tværs over himlen, og den synes at omkredse enhver af de bedende grupper. De vrede menneskemasser gør pludselig holdt. Deres hånlige råb dør bort. De har glemt dem, der var genstand for deres morderiske raseri. Opfyldt af bange anelser stirrer de på symbolet på Guds pagt og længes efter at finde ly for dets blændende glans. |