Efter at Adam var blevet forvist fra Eden, var hans liv på jorden fuld af sorg. Hvert visnende blad, hvert offerdyr, alt, hvad der skæmmede den skønne natur, og hver plet på menneskets renhed mindede ham på ny om hans synd. Han led de frygteligste samvittighedskvaler, da han så, hvorledes ondskaben tiltog, og når han som svar på sine advarsler måtte høre sig selv bebrejdet, at han var syndens årsag. I næsten tusind år udholdt han tålmodigt og ydmygt straffen for sin overtrædelse. Han angrede oprigtigt sin synd og satte sin lid til den lovede Frelsers fortjenester, og han døde i håbet om opstandelsen. Guds Søn genoprettede, hvad der gik tabt ved menneskets nederlag og fald, og takket være Kristi soning får Adam nu atter det herredømme, han mistede, tilbage.