I alle tidsaldre er Frelserens udvalgte blevet uddannet og tugtet i prøvelsernes skole. De fulgte jordens smalle stier, og de blev lutret i lidelsens ovn. For Jesu skyld udholdt de modstand, had og bagtalelse. De fulgte ham gennem hårde kampe. De var selvfornægtende og led bitre skuffelser. De lærte af erfaring synden at kende i al dens gru, magt, skyld og elendighed, og de betragter den med afsky. En erkendelse af det uendelig store offer, som blev bragt for at udrydde synden, gør dem ydmyge i deres egne øjne og fylder deres hjerter med en taknemlighed, som de, der aldrig er faldet, ikke kan gøre sig nogen forestilling om. De elsker meget, fordi de er blevet tilgivet meget. Da de har taget del i Kristi lidelser, er de skikkede til at få del med ham i hans herlighed.